Indhold
Anmeldelser

Hotel & Kro

Restauranter
Vin & Spiritus
Wellness
Om Bord1.dk

Noma spurter frem som verdens nummer 3

Havde man for 10 år siden spået, at Danmark i april 2009 ville have en restaurant, der netop var kåret som verdens 3. bedste, ville selv de mest inkarnerede gourmetelskere formentlig have trukket lettere overbærende på smilebåndet.

Ikke desto mindre er københavnske Noma netop blevet kåret som verdens 3. bedste restaurant. Det er uden sammenligning den største hædersbevisning til dansk gastronomi.

Udmærkelsen kom i hus mandag den 20. april 2009. Her havde et panel af ikke færre end 837 af verdens mest magtfulde madanmeldere, chefkokke og kritikere prøvesmagt sig frem til, at Noma er verdens 3. bedste restaurantoplevelse.

Listen, der officielt hedder The S. Pellegrino World's 50 Best Restaurants, offentliggøres af The Restaurant Magazine, og er reelt den mest anerkendte og prestigefyldte vurdering af verdens bedste madoplevelser.

Noma, der som den eneste danske restaurant har 2 Michelin-stjerner, har haft en forrygende fremgang blandt den absolutte absolutte elite af restauranter. I 2006 var Noma nummer 33 på listen, men allerede i 2007 sprang man frem til nummer 15 og i 2008 indtog Noma en 10. plads.

Placering Restaurant Land
1 El Bulli Spanien
2 The Fat Duck UK
3 Noma Danmark
4 Mugaritz Spanien
5 El Celler de Can Roca Spanien
6 Per Se USA
7 Bras Frankrig
8 Arzak Spanien
9 Pierre Gagnaire Frankrig
10 Alinea USA
11 L'Astrance Frankrig
12 The French Laundry USA
13 Osteria Francescana Italien
14 St John UK
15 Le Bernardin USA
16 Restaurant de l'Hotel de Ville Schweiz
17 Tetsuya's Australien
18 L'Atelier de Joël Robuchon Frankrig
19 Jean Georges USA
20 Les Creations de Narisawa Japan

Kilde: The Restaurant Magazine.

Det er kokkene Claus Meyer og René Redzepi, der ejer den danske restaurant, hvor der alene serveres nordiske retter med råvarer fra Grønland, Færøerne, Island, Danmark, Sverige og Norge.

Verdens 50 bedste kokke valgte samtidigt Noma som intet mindre end verdens bedste. Noma vandt nemlig særprisen Chefs Choice Award, der afspejler de 50 højest placerede kokkes personlige valg.

Den netop offentliggjorte liste rummer til gengæld ingen overraskelser på førstepladsen. Den indtages af den spanske solstråle El Bulli, der af dommerpanelet blev udråbt til verdens bedste sted at spise - hverken mere eller mindre.

Det er femte gang, at El Bulli kan smykke sig med den prestigefyldte titel, da man både i 2002 og 2006, 2007 og 2008 har haft prædikatet af verdens bedste spisested. På andenpladsen ligger The Fat Duck uden for London, og om Noma med tiden kan gøre disse to rangen stridig kan kun de næste opgørelser vise.

Årets højdespringer er den spanske El Celler de Can Roca, der spurtede frem fra til en femteplads. I 2008 var restauranten blot nummer 26. Helt ny på listen er italienske Osteria Francescana, der debuterer som nummer 13.

Historien om Champagne
Stjernestund hos Restaurant WH
Aarøsund Badehotel
Helenekilde Badehotel
Kokkeprofilen: Rene Knudsen


 

 
 Fakta
Noma
Strandgade 93
1401 København K
Telefon: 32 96 32 97
 Nyhedsbrev

Bord1.dk udsender jævnligt nyhedsbrev med artikler, og genvejen til gode tilbud. Få direkte besked om nye gourmetoplevelser.

 Partner