Der tages hele tiden nye våben i brug for at genskabe gourmetrestauranternes kulinariske mesterværker. Med SousVide Supreme kan man nu vinke farvel til udkogte grøntsager eller overstegte bøffer uden smag.

Madelskeren kan nu undgå den slags trælse oplevelser, hvis man i stedet bruger de amerikanske vandovne i produktserien SousVide Supreme. Her er det nemligt muligt at kontrollere tilberedningen af mad i detaljer uden at være uddannet kok.

Rent teknisk fungerer ovnen sådan, at maden tilberedes over længere tid og ved en lavere temperatur. Det giver et mere perfekt resultat end gennem brug af pander og gryder, og der er mere smag og flere vitaminer i kosten. Kødet eller grøntsagerne ligger nemlig i en vakuumpakket pose, der kan holde på eventuel marinade og samtidig forhindre fordampning. Vakuumeffekten skabes med den medfølgende forsegler.

Sous vide betyder ”under vakuum” og er en fransk teknik, der kendes fra gourmetrestauranter verden over. Faktisk er den ofte hemmeligheden bag de kendte kokkes lækre retter. Blandt benytter Heston Blumenthal fra The Fat Duck og Rasmus Kofoed fra Geranium sig af sous vide.

”Man får det møreste kød, du kan drømme om! Jeg vil beskrive sous vide som den smag, hvor man kommer tættest på oprindelig mad. Alt smager 100 procent, som det skal, da alle smagsnuancer og saften bliver i emnet. Hvis man benytter en stegeso, vil tingene f.eks. sive ud. Metoden bliver mere og mere udbredt, og nu hvor prisen er konkurrencedygtig, vil flere private også gøre det,” siger gourmetkok Jan Larsen, der blandt andet har arbejdet på Hotel D’Angleterre og Noma.

Med en maskine som f.eks. SousVide Supreme Original er det let at tilberede den perfekte roastbeef. Temperaturen kan justeres, så serveringen får de præcis 56 grader, en kok ville anbefale, og langtidstilberedningen gør, at kødet i praksis ikke kan få for meget eller brænde på.

Vandovnene til sous vide kan købes fra knap 2.900 kroner på blandt andet www.sousvide.dk

1. Glenfiddich single malt – 502.732 kroner
Iflølge de officielle lister hos Guinness World Records blev den dyreste flaske whisky nogensinde solgt på auktion i Milano i 1992. Her opnåede en 50 år gammel Glenfiddich single malt hammerslagsprisen på £45.483. Køberen var anonym.

2. Dalmore 62 Years Old Single Highland Malt – 331.595 kroner
Også en Dalmore 62 Years Old Single Highland Malt fra den skotske producent Dalmore er helt med fremme i priskapløbet. Der blev kun fremstillet 12 flasker af denne whisky, der var baseret på en blanding af fire fade fra henholdsvis 1868, 1878, 1926 og 1939.

Den sidste flaske i fri handel blev købt i 2002 af Pennyhill Park Hotel i England for £30.000. Få uger senere købte en hotelgæst hele flasken i baren for knap 360.000 kroner og drak den på stedet sammen med gode venner. Smagen blev opgivet som helt forrygende med overraskende lidt præg af egetræ, men med strejf af marmelade, krydderier, kaffe og chokolade.

3. Macallan Fine & Rare 1926 – 206.214 kroner
På tredjepladsen over alletiders dyreste whisky finder vi en Macallan Fine & Rare fra 1926. Prisen for den unikke skotske whisky er 38.000 dollars eller knap 210.000 danske kroner.

4. The John Walker 1805 Pack – 108.296 kroner
Her finder vi en meget sjælden udgave af The John Walker kaldet The John Walker 1805 Pack. Prisen er 20.000 dollars eller knap 110.000 kroner. Denne whisky, der er sammensat af 9 meget sjældne lagringer mellem 45 og 70 år gamle, er blot fremstillet i 200 eksemplarer. Ingen af disse er i øvrigt til salg, da propducenten agter at forære flaskerne til særligt udvalgte personer, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats.

5. Glenfiddich Rare Collection 1937 – 108.296 kroner
Listen rundes af med en flaske Glenfiddich Rare Collection, der har været lagret siden 1937 i en håndlavet egetræstønde. Ved tapningen i 2001 fik man 61 flasker ud af lagringen, der har smagsnuancer af karamel, kanel og kryddernellike. Ved en auktion i New York i 2006 indbragte et enkelt eksemplar af den sjældne whisky ikke mindre end $20.000.

Verdens ældste whiskey
Lige uden for Top 5 finder vi verdens formentlig ældste flaske whikey. Den 29. november 2006 satte auktionshuset Bonhams en såkaldt “Glenavon Special Liqueur Whisky Bottled by the Distillers” til salg. Den præcise alder kendes ikke, men da Glenavon lukkede i midten af 1800-tallet er flasken mindst 150 år gammel. Hammerslaget blev på £14.850.

De tidligste beretninger om whiskyens oprindelse stammer i øvrigt fra Storbritannien, hvor munke i slutningen af 1400-tallet opkøbte malt til at producere ”Aqua Vitae” – livets vand. Fra Aqua Vitae kommer den gæliske betegnelse, Uisge Beatha, hvis første halvdel kan udtales i retning af det nutidige ord whisky.

Det er den bæredygtige og klimaneutrale isproducent, Ben & Jerry’s, der sætter rammerne for chill out loungen på årets Spot Festival. Her kan gæsterne donere et valgfrit beløb til Mellemfolkeligt Samvirke, til gengæld for en Fairtrade-is.

Der er tale om 100% Fairtrade is, serveret fra en klimaneutral isvogn, der holder fryserne kolde ved hjælp af solens stråler. Overskuddet går ubeskåret til Mellemfolkeligt Samvirke og prisen bestemmer man selv.

Den alternative soldrevne is-vogn, er et led i Ben & Jerry’s klimaneutrale virksomhedsprofil, der også indebærer et særligt genbrugssystem og emballage fra bæredygtige skovbrug.

Den soldrevne isbod har et tag opbygget af ni solcellepaneler, som yder tilstrækkelig energi til at vognens to frysere og andre elektriske apparater kører 100% på solcelleenergi, når solen skinner i dagtimerne. Vognen er desuden udstyret med et batteri, hvor overskydende energi i dagtimerne lagres og derefter bruges, når solen ikke skinner.

Alle Ben & Jerry’s is-varianter i Europa er Fairtrade-mærkede. Historien om is-succesen starter i 1978, hvor barndomsvennerne Ben Cohen og Jerry Greenfield åbnede deres første isbar i en nedlagt benzinstation i Vermont. Ben & Jerry’s blev lanceret i Danmark i 2005. Første Ben & Jerrys isbar åbnede i Frederiksberg Centret i 2006.

Ben & Jerry’s har reduceret deres CO2-udslip ved at omlægge deres transportruter og ved at have udviklet en let nedbrydelig emballage. Deres bondegårde bruger i stigende grad vind- og solenergi, og selv køerne, der leverer mælken til Ben & Jerry’s flødeis, er på vej til at blive gjort miljøvenlige gennem forskning i deres foder. I alt har Ben & Jerry’s afsat 2,4 millioner euro over en femårig periode til kampen mod klimaforandringer.

Trøffelsvampen vokser på trærødder og er knoldformede. De sorte trøfler er udbredt i egeskove i mellem- og sydeuropa. I Danmark findes fire slægter, herunder foldtrøffel og kartoffeltrøffel.

Trøflen har været eftertragtet til spisebordet i mange hundrede år. Allerede i 1700-tallet havde kong Frederik V en trøffeljæger til at skaffe trøfler til det kongelige middagsbord.

På bedre restauranter anvendes det i madlavningen som et delikat krydderi. Den kraftige smag er eftertragtet og spises oftest høvlet i flager eller som tilsætninger i saucer. Mange anvender trøffelolie i madlavningen, der også tilfører den karakteristiske smag af trøffel, men strækker længere.

Priserne for de bedste trøfler kan være op til 30.000 kroner pr. kilo og trøflen har fået tilnavne som den sorte diamant, kejserinden under jorden og den guddommelige knold.

Trøflen afstedkommer stadig stor fascination og er både dyr og sjælden med en helt speciel sødmefuld, skovbundsagtig aroma. De tårnhøje priser skyldes uforudsigelige høststeder og en konstant efterspørgsel fra restauranter.

De fineste trøfler kommer fra Frankrig, Italien og Spanien, hvor de er blevet tilberedt i årtusinder.

Forskellige sorter
Der findes flere forskellige trøffelsorter, og de skal behandles forskelligt. Vintertrøflernes overflade er mørk og ru, mens selve indmaden er mørkebrunt og marmoreret med fine hvide årer. Her ligger kiloprisen på 8.000-14.000 kr. Aromaen er kraftig og delikat.

Den fineste og mest eftertragtede vintertrøffel kommer fra Périgord i Frankrig. Den er kulsort, indmaden er mørkebrunt med et violet skær og fine hvide marmoreringer.

Sommertrøflerne ligner vintertrøflerne på ydersiden, men indeni er de hvid-beige, og deres aroma er mildere og mindre intens. Sæsonen for sommertrøfler går fra maj til november, og prisen ligger på 2.000-4.000 kr. pr. kilo.

Den dyreste og mest eksklusive trøffel er den hvide sommertrøffel. Den findes i Polen, Jugoslavien, sydfrankrig og særligt omkring byen Alba i Norditalien. Alba-trøflens aroma er meget intens og selve trøflen er lysebrun med en glattere overflade og hvid-beige farvet kød. Her starter kiloprisen ved 20.000 kroner. Typisk vejer en trøffel ikke mere end 20-30 gram, mens verdens største trøffel som blev fundet i 1951 vejede hele 2.000 gram.

Verdens hidtil dyreste trøffel kostede 28.000 engelske pund for knap et kilo af en hvid trøffel fra Italien. Trøflen blev købt på auktion af en italiensk restaurant i Knightsbridge.

I oldtiden mente man, at trøfler groede der, hvor lynet slog ned tæt på et træ.

Indsamlingen af trøfler
I naturen er trøflerne særdeles svære at finde, og lige siden 1400-tallet har man anvendt svin i indsamlingen af trøfler. Svinene er gode trøffeljægere, fordi svampene producerer et stof, der også produceres i ornens testikler. Når soen har færten af en trøffel ude i skoven, begynder den at grave energisk efter den. Grisene ville gerne æde trøflerne selv, men trøffeljægerne gav grisene mundkurv på. I dag anvendes hunde i stedet for grise, da de ikke æder trøflerne. En god trøffelhund kan lugte trøfler, der ligger en halv meter nede i jorden.

Danmark er stedet hvis man vil spise på verdens bedste restauranter.

Det står klart efter at københavnske Noma sent mandag den 30. april blev kåret til verdens bedste restaurant for 3. år i træk.

Det er The Restaurant Magazine, der hvert år kårer verdens bedste restauranter med The S. Pellegrino World’s 50 Best Restaurants. Mad er i bogstaveligste forstand et spørgsmål om smag og behag – og den slags er jo netop individuel. Alligevel gøres der anstrengelser for at kåre verdens bedste restauranter.

Et af de mest anerkendte og prestigefyldte af disse udnævnelser stammer fra The Restaurant Magazine, der i 2002 lancerede The S. Pellegrino World’s 50 Best Restaurants.

I 2010 fik Noma for første gang titlen som “verdens bedste restaurant” og den titel tog restauranten også i 2011 og med 2012-kåringen er et helt usædvanligt hattrick fuldendt. Nu kan den danske toprestaurant og chefkok Rene Redzepi bryste sig af at have vundet tre år i træk på listen “Worlds 50 Best Restaurants”.

Nummer to er spanske El celler can Roca, mens tredjepladsen indtages af den ligeledes spanske Mugaritz.

Danmarks fornemme placering afspejles af, at den prestigefyldte liste nu også rummer Geranium, hvor verdens bedste kok Rasmus Kofoed huserer. Dermed har Danmark nu hele to restauranter på listen over verdens bedste restauranter.

Tidligere har spanske El Bulli præsteret at vinde titlen fire gange, men den restaurant er nu lukket og i de senere år har dansk mad for alvor bevæget sig op i verdenseliten. Der bliver nemlig flere og bedre gourmetrestauranter, der satser på den kompromisløse smagsoplevelse og kun vælger de bedste råvarer. Og Noma er en af disse.

Den seneste udgave af The S. Pellegrino World’s 50 Best Restaurants blev præsenteret mandag aften. Over 500 kritikere, chefkokke og madanmeldere har givet deres besyv med. Efter at have spist, drukket og smagt nåede dommerpanelet frem til, at Noma atter skulle kåres til verdens bedste sted at spise – hverken mere eller mindre.

Kilde: The Restaurant Magazine.

Danske Noma blandede sig for første gang i den absolutte elite med en placering som nummer 33 i 2006. I 2007 rykkede man frem til nummer 15 og i 2008 blev man nummer 10. I 2009 blev det til en placering for Noma som nummer 3 inden man i 2010 for første gang kom helt til tops.

Det er Claus Meyer og René Redzepi, der ejer den danske restaurant, hvor der alene serveres nordiske retter med råvarer fra Grønland, Færøerne, Island, Danmark, Sverige og Norge.

Vi havde bestilt en overnatning for tre personer i et dobbeltværelse med fjordudsigt. Vi ankom klokken 15.30 og nåede lige at nyde en kop kaffe og en kage i pejsestuen. Der var tre forskellige slags kager på kortet og det flaskede sig så heldigt, at redaktionens medlemmer tog sig af en kage hver. Især choladekagen tog sig godt ud.

Klokken 18.30 startede det vinarrangement, der var bestilt. Det var i samarbejde med Hans Jørgen Iversen fra Vinotheket.

Menuen startede med servering af Snacks de luxe, der blev stillet på et stort fælles bord, hvor man så skulle stille sig i kø for at smage. Det er måske smag og behag, men vi foretrækker at få serveret snacks ved egne borde eller ved at tjenerne kommer ubemærket rundt. Det andet giver et discountpræg af slagsmålet ved en billig frokostbuffet, men lad så det være en opfordring til Fakkelgaarden fremover.

Derpå blev vi vist ind til i salen, hvor arrangementet blev afholdt ved store, runde borde. Desværre viste det sig hurtigt, at akustikken var noget nær umulig. Vi var 48 mennesker placeret ved fem borde, men ret hurtigt lød det som 40.000 mennesker på et fyldt fodboldstadion. Det gjorde det særdeles svært at konversere bare nogenlunde elegant, da alle mennesker snart sad og råbte højt for at få ørenlyd. Vi var omtrent de eneste der ikke var lokale og vores medspisere kendte stedet fra tidligere besøg. De ytrede også mishag ved placeringen af arrangementet; salen egner sig ganske enkelt ikke til større selskaber lød udsagnet, og det må vi give dem ret i.

Første servering var stenbiderrogn med en frisk asparges og “innovationskvark”, hvilket ingen af medspiserne helt kunne smage eller finde. Til gengæld var de små stykker bacontern af landskinke en elegant måde at tilføje retten salt og bid.

Herpå fulgte stegt sandart med havgus, vårløg, lun mayo og skovsyre. Desværre skilte vandene sig her for det ene medlem af redaktionen fik en superlækker, saftig og varm veltilberedt fisk, men de to andre fik enten kolde eller overstegte stykker af fisken. Vi havde foretrukket at lade dem gå retur.

Tredje servering var Landkylling fra Gråsten med cremet sauce, foie gras, svampe og hestebønner, og det smagte fremragende. Kyllingen var smørmør og smagfuld. Man havde valgt at servere en rødvin til, og vi var ret enige om at foie gras-serveringen sagtens kunne have tålt en hvidvin. Ifølge aftenens vinmand var valget af rødvin blandt andet foretaget fordi “folk i provinsen” vil have rødvin, men det argument er nedladende over for såvel mad som mennesker. Hensynet til samspillet mellem vin og mad må have førsteprioritet.

Aftenens kulinariske højdepunkt var den 4. servering, der bestod af en tallerken med to gange dansk okse i form af et perfekt tilberedt stykke af mørbraden og utroligt møre kalvekæber. Oven på hvert af de to stykker kød blev der serveret glacerede majroer, estragon og brunet smør hvortil vi nød en hollandaise-agtig sauce. Det sad lige i skabet og var klart menuens bedste indslag.

Desværre var det lidt polemik omkring vinen, som smagsmæssigt var meget forskellige i de enkelte flasker. Den gode vinmand forsøgte på bedste vis at overbevise om sammenhængen med alder og den store forskel i udvikling af vinen. Men vi købte ikke helt argumentet.

Til den søde tand var desserten rabarber fra haven med hvid chokolade, champagneskum og brun farin og heller ikke her var det noget at udsætte på smag eller anretning. Portionen var måske lige den mindste, men redaktionen har også en notorisk sød tand og pæn appetit.

Til sidst fulgte kaffe med hjemmelavede chokolader, hvor vi bestilte whisky lagret på henholdsvis gamle portvins- og madeirafade. Begge dele var glimrende. Men en bredside på prissætningen af avec må følge; redaktionens favoritrom i form af 23 års ron Zacapa kostede 220 kroner for 3 cl. Det svarer til en literpris på 7.260 kroner – og kører man over grænsen 5 minutter væk fås den til 499,- Det er en helt ublu overpris for noget så simpelt som at skænke en avec. Den blev derfor fravalgt.

Vi sluttede aftenen af med en herlig øl og sov derefter glimrende i de store dobbeltværelser. I forbindelse med arrangementet var der en helt særlig pris for et dobbeltværelse til 1.000 kroner per overnatning. Normalt koster dobbeltværelser med fjordudsigt 1.899 kroner, så her var der tale om et virkeligt godt tilbud. Samtidig var det muligt at få en opredning til blot 499 kroner ekstra og overnatning  i dobbeltværelse for tre personer til under 1.500 kroner samlet for en nat er absolut i den billige ende.

Morgenmad næste dag
Næste dag var der rettet an til Fakkelgaardens Morgenkomplet, og vi blev anvist et bord, hvor der i forvejen var placeret et glas friskpresset appelsinjuice. Det smagte fint, men da vi indtog morgenmaden kl. 09.30 virkede det desværre som om juicen var blevet hældt op allerede da morgenserveringen startede klokken 8 og lunken juice er ikke redaktionens foretrukne morgendrik.

Derudover blev der serveret først lidt youghurt med müsli og friske frugter efterfulgt af to små spejlede vagtelæg med et enkelt lille stykke bacon og en enkelt lille brunchpølse. Det smagte glimrende og man kunne godt have haft en noget større portion. Derefter fulgte friskbagte, lune boller, rugbrød, croissant med Fakkelgaardens egen og meget velsmagende marmelader samt oste og pålæg.

Hele morgenmaden var generelt fornuftigt, selvom ingen af os rigtigt kunne se ideen med noget müsli der var serveret i æggebæger og rørt op med flødeskum. Det smagte godt, men vi vidste ikke helt om det skulle fungere som en slags dessert eller noget andet.

Nogle fodfejl og konklusionen

Der var desværre også plads til nogle fodfejl. Blandt andet var der ikke helt styr på tiderne. I vores skriftlige bekræftelse stod der, at arrangementet startede kl. 18.00, men i en anden brochure stod der 18.30. I en brochure stod der at værelserne kostede 1.100 kroner ved arrangementet, mens vi havde fået bekræftelse på 1.000 kroner.

Samtidig fremgik det af vores skriftlige bekræftelse, at der var tale om et vinarrangement med 6-retters menu, men der blev kun serveret 5 retter. Der fulgte ingen forklaring på denne ændring. Et par af de øvrige gæster undrede sig også over fraværet af den sjette ret, så vi var ikke de eneste.

Vi bevæger os den pæne ende af de kulinariske oplevelser – ingen tvivl om det – men der var fodfejl undervejs og den kolde sandart trækker ned. Samlet set ender vi på 5 stjerner til Fakkelgaarden og et ønske om at besøge stedet igen, når der ikke er vinarrangement.

Det ville være rart at se hvad Fakkelgaardens køkken og tjenere virkeligt formåede, når der bare skal serveres i ro og mag til 2 gæster og ikke 48 ved store borde.

Fakta
Hotel & Restaurant Fakkelgaarden
Fjordvejen 44, Kollund
6340 Kruså
Telefon: +45 73 67 83 00
www.fakkelgaarden.dk

Forud var gået en næsten to år lang og 150 millioner kroner dyr ombygning og istandsættelse af det tidligere sanatorium i Brejning ved Vejle Fjord.

Redaktionen har besøgt Comwell Kellers Park Hotel & SPA, og må nikke anerkendende til anprisningerne om, at man her åbner for afslapning, nydelse og velvære til fem stjerner.

Allerede fra man kører ind langs fjordvejen og parkerer foran de imponerende bygninger fornemmer man, at der venter en særlig oplevelse forude.

Ved de smukke omgivelser ved Vejle Fjord byder Kellers Park på statelige omgivelser med de bedst tænkelige rammer om oplevelser for hoved, krop og sjæl.

Der er en helt særlig og meget behagelig duft på Kellers Park og man betjenes af et venligt og imødekommende personale. I det hele taget fornemmer man, at tempoet bliver taget ud af hverdagens stres og jag.

Behandlinger og AquaSpa

Kellers Park tilbyder blandt andet stenmassage, aromamassage, helkropsmassage, ungarsk lerindpakning, bodyscrub og karbad, oliemassage, hovedbundsmassage og voksbehandlinger. Alt dette er mod betaling, men som overnattende gæster har man til gengæld gratis adgang til hotellets store AquaSpa afdeling med kolde og varme bassiner, spa, flere saunaer og udendørs hottub med udsigt over Vejle Fjord.

AquaSpa indeholder således relaxsauna, en stor Amfisauna, dampbad, fodbade, en hot pool med 38 grader varmt vand, tropical showers hvor vandet falder let masserende på skuldre og nakke.

Man bør heller ikke snyde sig selv for oplevelsen i koldtvandsbassinet, hvor det 8 grader kolde vand stimulerer blodcirkulationen og giver kroppen et kick. Denne form for indendørs vinterbadning er ganske vanedannnende.

Spaområdet byder også på opvarmede brikse, hvor man bare kan slappe af og en isfontæne, der drypper is ud, der kan bruges til at give den ophedede krop en dejlig forfriskning efter saunabesøg eller dampbad. Isen skulle især stimulere blodcirkulationen, lymfe- og immunsystemet.

Kombinationen af de mange forskellige behandlinger, det afvekslende spaområde og den venlige betjening gør at opholdet hører til de bedste vi har oplevet her i landet.

Fakta
Comwell Kellers Park

H. O. Wildenskovsvej 28, Brejning
7080 Børkop
Telefon: 7641 1717
Læs mere om Comwell Spa her

Foto: Gilleleje Badehotel

Gilleleje Badehotel blev oprindeligt opført som pensionat i 1895 ved Gilbjerghoved på Sjællands nordkyst. Her troner det stadig på toppen af en 30 meter høj klint ved Sjællands absolut nordligste punkt, Gilbjerghoved.

Hotellet er i tre etager og har en enestående udsigt over vand og land, hvor man kan se helt til Kullen i Sverige.

Det hvide hovedhus med blåmalede balkoner blev opført i 1908 og atmosfæren fra begyndelsen af 1900-tallet er bevaret gennem den nænsomme renovering af hotellet.

Her tilbydes nostalgisk idyl i de 22 smukke dobbeltværelser med bad og toilet. De fleste har balkon og udsigt til Kullen.

Gilleleje Badehotel har i de senere år gennemgået en totalrenovering, så det i dag fremstår med lyse farver, specialbyggede senge og autentisk spisesal med trægulv og almueblå møbler. Gæsterne kan dermed opleve samme miljø og atmosfære som ved 1900-tallets begyndelse.

I badeafdelingen kan gæsterne slappe af i sauna, damp- og aromabade eller få massage.

Fra Badehotellet er der direkte adgang til en bred sandstrand, og ønsker gæsterne at opleve lokalområdet på egen hånd kan man tage halvpensionen med i form af en picnickurv eller en middag på Restaurant Gilleleje Havn.

I hotellets unikke rammer kan man holde fest, foredrag, møder, konferencer eller nyde et Wellness-ophold. Hotellet er beliggende ved Kattegat.

Alle værelser er med eget bad og toilet.

I sæson 2012 koster et kurophold på Gilleleje Badehotel inkl. 1 times massage i badeafdelingen samt en 3 retters menu 1.695 kroner per person i dobbeltværelse.

Gilleleje Badehotel
Hulsøvej 15
3250 Gilleleje
Telefon 48 30 13 47
www.gillelejebadehotel.dk

Men samtidig er sushi ekstremt kompliceret, hvor mestrene kan dedikere hele livet til det ene punkt at perfektionere fremstillingen af sushi.

Hvad er Sushi?
Sushi er en traditionel japansk ret, der består af ris med riseddike og serveret med forskelligt tilbehør, der typisk er fisk, tang og skaldyr. Sushi kan dog også være med kød, æg, grøntsager eller svampe. Tilbehøret kan både være råt, kogt, stegt eller marineret.

Det traditionelle måde at spise sushi er med pinde og tilbehøret er som regel syltet ingefær, soja og den japanske peberrodspasta kaldet wasabi, som man kan komme enten direkte på sushien eller blande i soyaen.

I den japanske betydning af ordet er sushi kombinationen af ris og riseddike, mens rå fisk på japansk hedder sashimi.

Sushi kan være små kunstværker, og under tilberedningen lægges der stor vægt på det visuelle indtruk. Krydderier bruges sjældent ved sushi, men chili, wasabi og chilimayonaise anvendes dog.

Når man bestiller sushi må man holde sig for øje, at der findes flere forskellige slags, herunder maki og nigiri.

Nigiri er små klumper af ris hvorpå der lægges skiver af rå, røget eller marineret fisk eller kæmperejer og andre skaldyr. Nigiri ses ofte med skiver af laks eller tun.

Maki er sushi, der rulles i tørre plader af tang kaldet nori. Disse runde eller firkantede makisushier fremstilles ved hjælp af en bambusmåtte. Først placeres et stykke noritang på bambusmåtten, derefter fordeles risen og til sidst  lægges stykker af fisk som tun eller laks og måske grøntsager som avocado, agurk, rød peber eller lignende. Derefter rulles fra den ene ende og rullen skæres ud i skiver.

I den traditionelle maki vender noritangen enten udad, men man ved de såkaldte uramaki (også kaldet inside/out maki) har tangen indvendig. Disse makier rules rulles ofte i hvide og sorte sesamfrø for både smag og udseeende.

Der findes også såkaldte hosomaki, der er små makisushi med typisk kun et enkelt slags fyld.

Det vigtigste er at prøve sig frem og finde lige præcis den favorit, man bedst kan lide.

Og så bør man glemme alt om det udbud, der findes i supermarkedernes kølediske. Det er ganske vist kogt ris og rå fisk, men som sådan smager det ikke af rigtig sushi. Dertil er kvaliteten af 10 eller 15 stykker sushi til 49 kroner ganske enkelt for lille. Folk, der kun prøver at spise sushi fra supermarkedernes tilbudsøer, bliver næppe inkarnerede sushi-spisere.

Redaktionen har været en tur på landet. Nærmere bestemt smukke Alrø, hvor vi lagde vejen forbi den charmerende grisestald på Møllegården.

Man skal bestemt ikke lade sig afskrække af hygiejnen i den nedlagte grisestald; her er pænt og rent og særdeles hyggeligt. Turen dertil går gennem et smukt landskab og efter nogle sving, kører man med bil over den 1 kilometer lange dæmning som blev anlagt i 1929.  Øen er 7 km lang og 5 km bred og har været beboet siden stenalderen. Selvom der ikke lå vikingeskibe i fjorden da vi ankom, fornemmer man alligevel at det er langt væk fra storbyens stress og jag.

På gårdspladsen ved gården var der fyldt godt op denne dag, hvor et større selskab havde været til brunch. Og netop selskaber er meget velkomne på Møllegården. Som udgangspunkt er restauranten kun åben i sommerhalvåret, men den er bestemt en omvej værd.  Man arbejder med treserveringer i løbet af dagen; frokost, eftermiddagskaffe og aftenmenu. Vi kom til frokost og fik hurtigt anvist plads i en af de omdannede grisebåse. Det er faktisk ret charmerende, selvom det kan lyde temmelig rustikt at spise sin mad i en staldbygning.

Kortet er til at overskue, men det skal ikke være et kritikpunkt, for det er i mange henseender bedre at satse på få, men gode retter frembragt af skønne råvarer. Vi fravalgte frokostplatten skønt den fristede med fire lækkerier til 150 kroner og valgte i stedet dagens rustikke ret til 100 kroner.

Drikkevarerne kom snart og naturligvis en kande vand, der udmærkede sig ved at være gratis. Herligt at blive fri for snobberiet med 80 kroner for kildevand, som alligevel ikke smager en døjt anderledes end postevand.

Den varme tallerken præsenterede sig med velsmagende hakkebøf af krondyr, vildtsauce og stegte nye kartofler og en enkelt grøntsag. Der var rigeligt til at mætte og smagen var fremragende. De yngste medspisere indtog en utrolig velsmagende spaghetti med kødsovs.

Til dessert fald valget på rarbarbertrifli, der skulle vise sig at være mit livs hidtil bedste rabarbertrfili. I glasset lå smagfulde rabarber og lækkert sprødt makroncrunch, mens en skøn creme og letpisket fløde kæmpede om den smagsmæssige opmærksomhed. Men det var små lag af karamelcreme, som gjorde udslaget. Det er en den af den slags desserter som det gør ondt at dele …

Prisen på 65 kroner for en portion i glas er måske lige i overkanten i forhold til hovedretten, men eneste reelle anke var størrelsen. Smagen gjorde at man let havde fortæret det dobbelte.

Efter måltidet valgte vi at gå udenfor og spille lidt fodbold på plænen i forbindelse med udendørs serveringen. Vi havde også tid til en kort stund i hængekøjerne. Jo, det er sand afslapning at tage turen til Alrø. Værtsparret  Tina Schou og Rico Jørgensen har overtaget stedet samtidig med, at de kører den efterhånden berømte Malling Kro videre. Og de magter begge dele; Møllegården er en tand mere rustik og uformel, men med masser af velsmag og hjerterum.

Fakta
Karakter: 5 stjerner
Anmeldt: april 2012
Møllegården på Alrø
Alrøvej 382
8300 Odder
Tlf. 86 55 20 83
www.mallingkro.dk
Karakter