Indhold
Anmeldelser

Hotel & Kro

Restauranter
Vin & Spiritus
Wellness
Om Bord1.dk

Bollinger Champagne

Champagnehuset Maison Bollinger blev grundlagt i 1829, og kendes ikke mindst som det foretrukne mærke hos James Bond.

Champagne fra Bollinger er et højt respekteret navn blandt champagnerne, og virksomheden er kendt for konstant topkvalitet. Huset Bollinger er den fremmeste eksponent for Pinot Noir-druen i Champagne, og de fleste af husets vine indeholder omkring 2/3 Pinot Noir, hvorved Bollinger-vinene er kraftigere end andre Champagner.

Andelen af druer fra Grand Cru og 1. Crumarker  er meget højt i vinene, og eksempelvis indeholder Bollingers standard champagne Special Cuvée omkring 80 procent druer fra Grand Cru og 1. Cru-marker.

I efteråret 2008 lancerede Bollinger en ny rosé Champagne kaldet Champagne Rosé Brut.

Et af de mest kendte historier, der knytter sig til Bollinger er Madame Lily Bollinger, der blev gift ind i familien i 1923 med Jacques Bollinger. Da hendes mand døde i 1941 midt under Anden Verdenskrig tog Madame Lily over og førte champagnehuset igennem krigen. Hun stod i spidsen for Bollinger helt frem til 1971, og efterlod et stærkt Champagne-brand.

Madame Bollinger er kendt for følgende citat:

"Jeg drikker Champagne Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig."

 

 
 Udvalgte links
Moët & Chandon
Taittinger
Louis Roederer
 Nyhedsbrev

Bord1.dk udsender jævnligt nyhedsbrev med artikler, og genvejen til gode tilbud. Få direkte besked om nye gourmetoplevelser.

 Partner