|
Aarøsund Badehotel
Aarøsund
Badehotel er beliggende med udsigt til Lillebælt og til den lille
ø Årø. Under en omfattende renovering i 2003 blev badehotellet
ført tilbage til sin oprindelige stil fra 1930erne.
Badehotellet giver sine gæster rig mulighed for i ro og mag at
nyde et ophold i flotte og idylliske omgivelser. Badehotellet er
ofte rammen om store fester, bryllupper og andre arrangementer som
ølsmagning og vinsmagning.
Hotellets værelser er alle beliggende på 1. og 2. sal, mens man i
stueplan finder a la carte restauranten, selskabslokalerne og
receptionen. I hotellets kælder er der en hyggelig krostue, hvor
man kan nyde et glas vin eller en velskænket fadøl.
Romantik og hygge er det første indtryk man får af værelserne og
suiterne på Aarøsund Badehotel. En overnatning består ikke kun
af at sove, men også i høj grad at nyde roen og de flotte
omgivelser.
Alle værelserne er smukt indrettet med sans for det romantiske, og
alle værelser er udstyret med eget bad og toilet, TV og gratis
internet.
En
overnatning på Aarøsund Badehotel koster fra 750 til 1.150 kroner
for suiten og er inklusiv morgenmad.
Badehotellet
tilbyder også et luksusophold, hvor der serveres eftermiddagskaffe
med hotellets sønderjyske kagetallerken med en variation af
hjemmebagte kager. Herefter bydes på 5-retters gourmet menu og
udvalgte vine fra hotellets kælder. Derpå overnatning i suite med
havudsigt. Der serveres mousserende vin og frisk frugt på
værelset ved ankomst. Prisen for dette er blot 1598,- kroner per
person.
Historien om
Champagne
Stjernestund
hos Restaurant WH
Helenekilde
Badehotel
Kokkeprofilen:
Rene Knudsen
|